Online indretningsprogram med 3D snapshot – gratis

indretningJeg er nød til at dele det her program med dig.

Hvis du skal flytte, have nye møbler eller bare synes det er sjovt at se hvordan dine rum kunne indrettes, så er det her lige noget for dig.

Programmet er gratis. Der er også mulighed for at betale for VIP og Pro, men det har jeg ikke prøvet (der findes også en tilhørende App, men det ser ud til at man skal tilkøbe VIP eller Pro for at kunne anvende den).

Du kan lave dine rum i de mål du ønsker. Du kan også lave plantegninger over et helt hus.

Der er mulighed for at indsætte vinduer, døre, møbler og style med tilbehør.

Selvfølgelig skal du lige lære de forskellige funktioner at kende og det er ret nemt.

Det bedste er at du kan se 3D screenshots af de rum du indretter.

Hvis du registrerer dig kan du gemme op til 5 designs.

Det er ikke sådan at du selv kan bestemme de møbler du vil have i rummene, du skal vælge blandt det udvalg der er i programmet. Jeg synes det fungerede fint. Der var en del at vælge i mellem og jeg tog de ting der mindede mest om det jeg har eller gerne vil have… Og det bedste var, at jeg også fik et par nye ideer, fordi jeg var nød til at være kreativ med det der var.

Her kan du se et eksempel på screenshots af et soveværelse jeg stylede.

RoomSketcher Level Image RoomSketcher Snapshot

RoomSketcher Snapshot-2  RoomSketcher Snapshot-4

RoomSketcher Snapshot-4  RoomSketcher Snapshot-5

Programmet hedder Roomsketcher og findes her www.roomsketcher.dk

Vi ses

Karina

P.s. Jeg er ikke på nogen måde knyttet til firmaet der udbyder dette program. Jeg synes bare det er et godt program til indretning og styling af dit hjem. Hvis du kender andre gode programmer til styling, så skriv en kommentar 😉

 

5 nemme måder at style din poncho + video med hvordan

Det er så smart at kunne bruge sit tilbehør på flere måder.

Det kan du med en poncho.

Her får du 5 nemme stylinger af en tyndere vævet poncho…

Poncho3

Og her viser jeg dig hvordan…

Håber det gav dig nogle nye ideer.

Kærlig hilsen

Karina

P.s. Har det et styling spørgsmål eller udfordring så skriv det endelig til mig, så kan det være det er det jeg laver en video om.

Mine 3 bedste råd til at købe det rigtige på udsalg + min udsalgsønskeseddel

 

“Jeg kom bare hjem med det helt rigtige. Og det var endda på udsalg”

Kender du det?

Eller oplever du mere, at du bliver så fristet af de gule og røde priser, at du køber noget bare fordi det er billigt, eller er et dyrt mærke og med nedsættelsen, nu ligger i dit prisleje?

Her får du mine tre bedste råd til at komme hjem med det helt rigtige til dig.

1. Forbered dig inden du tager hjemmefra

Det optimale ville være at få ryddet ud i dit tøj. Få sorteret det fra du ikke bruger. Så vil du have nemmere ved at få overblik over hvad du mangler i din garderobe.

Hvis du ikke har tid til fysisk, at få kigget dit tøj igennem inden du skal udsalgsshoppe, så gør det mentalt. Tænk over hvad du ofte har manglet når du sammensætter dit tøj.

Er det basisting, cardigans eller jakker til at skabe lag på lag, tilbehør til at gøre den enkelte ensfarvede top mere spændende eller noget helt tredje.

Skriv ned hvad der popper op i din bevidsthed, og gå efter listen når du baner dig vej gennem udsalgsjunglen.

2. Har du købt det før? Har du det i forvejen?

Hvis du ikke tidligere har fået brugt de flagrende kjoler eller stormønstrede skjorter, så får du det nok heller ikke brugt denne gang – heller ikke selvom det er billigt.

Hvis du har 3 sorte kjoler hængende i dit skab, så tænk over om den du er i gang med at købe er

meget anderledes

OG sidder bedre

OG er mere behagelig at have på

end dem du har i forvejen. Hvis den ikke er det, er det nok ikke den du tager frem fra skabet næste gang du vil have en sort kjole på.

Det samme gælder for undertøj!

Vi har en tendens til at bruge det nye et par gange, og så vælger vi igen, at tage det fra skuffen der sidder bedst og er mest behageligt at have på, også selvom den nye åh-så-fine-blonde-bh-jeg-købte-vildt-billigt-på-udsalg-men-ikke-er-helt-så-behagelig-at-have-på ligger først for.

Hvis du er ved at bliver fristet af noget der falder ind under ovenstående, så hæng det endelig tilbage og brug dine penge på noget fra din forberedte liste.

3. Brug 3 sæts reglen

Når du har fundet noget du kan lide, som ikke er på din forberedte liste (eller hvis du ikke lige nåede at lave listen) så overvej hvordan du vil kombinere det med noget af det du allerede har i dit klædeskab.

Hvilke 3 sæt kan du lave?

Hvis du ikke kan lave tre sæt, så hæng tøjet på plads igen eller køb noget der passer til med det samme.

Det sikre dig, at du køber noget med kombinationsmuligheder og mindsker risikoen for, at det ryger ind i skabet under kategorien fejlkøb.

Min udsalgsønskeseddel

Jeg har endnu ikke selv taget mig tid til at tage på udsalg i den virkelige verden. Har dog kigget lidt online og har fundet fem sorte styles, i lækker kvalitet, som ligger højt på min udsalgsønskeseddel.

Og ja, de fem styles er blevet godkendt i forhold til de tre ovenstående råd 😉

Og så er der endda bonus muligheder for lange ben og flot talje.

Tips til at købe det rigtige på udsalg- personligstyling.dk

  1. Flot og hyggelig på samme tid. Kan bruges over alt. Perlebroderet cardigan fra Day Birger et Mikkelsen
  2. Den vil jeg bruge under kjoler, strik og m.m. eller med en strop top under tilsat en kæde eller et lækkert tørklæde. Tynd strikket rulle fra Bruuns Bazaar
  3. Brug dem med spidse stiletter eller sko med høj hæl, det giver laaaange ben. Jeans med svaj fra Sømsøe & Samsøe
  4. Pæne og behagelige. Kan bruges til det meste. Ballarinaer fra Billi Bi
  5. Fremhæver taljen. Klassisk skjorte med feminin sløjfe i taljen fra 2nd day

Happy shopping

De kærligste hilsner

Karina

 

Gør de rigtige køb til din efterårsgarderobe – 3 nemme trin

Åh, at købe det rigtige.

Det der lige passer ind.

Det der gør garderoben, efterårsklar, funktionel, lækker.

Forleden talte jeg med Mia. Hun vil gerne have en garderobe der er lige netop sådan. Hun fortalte at hun har virkelig ikke noget i sit skab.

Mia ville vide om jeg troede hun kunne få en lækker efterårsgarderobe for 5000,- kr.

Og ja, det tror jeg. Jeg tror de fleste kvinder kan få det for mindre. Især hvis man vælger at gøre lidt forarbejde først.

Her er de 3 trin jeg anbefalede Mia, at gøre inden hun tager på shopping:

Trin 1. Ryd op (og ud) i det tøj du har nu (Her kom det frem, at Mia faktisk har hun noget i sit skab, selvom hun forsikrede mig, at det ikke var meget 😉

  • Det du ikke bruger skal ud
  • Det der er slidt skal ud
  • Det du ikke føler dig lækker i skal ud

Trin 2. Kig på det tøj der er tilbage. Hvis du har udført trin 1, er der nu bedre overblik.

  • Prøv at sammensætte det i sæt
  • Prøv at sammensætte det i nye sæt – f.eks. skil det “pæne” sæt ad og sammensæt overdelen med dine yndlingsjeans og underdelen med en grov strik, eller hvad du nu kan gøre, med det der er i dit skab – i hvert fald gør noget andet end det du plejer.

Trin 3. Hvad mangler du i dit skab?

  • Imens du laver nye sæt, så skriv ned hvad du synes der mangler for at udvide dine muligheder.
  • Er det basis ting, som toppe, t-shirts, en cardigan eller lign?
  • Er det noget i basisfarver eller noget der giver kontrast f.eks. noget mønstret eller en ny farve?
  • Eller noget helt tredje?
  • Skriv det ned!
  • Tag seddelen med når du skal ud at handle, så du ved hvad du går efter.

Som et ekstra tip vil jeg anbefale dig at søg ny inspiration.

  • Brug blade og magasiner. Klip ud når der er noget tøj du synes om, en stil eller outfit du kan lide.
  • Eller brug Pinterest. Kender du det? Det er en webside, en slags virtuel opslagstavle. Den er gratis at bruge og findes også som app. Her kan du søge inspiration, pinne billeder og have dem med dig, når du skal handle. Lige ved hånden – på din telefon.

Hvad var det så lige jeg ville sige med ovenstående?

Det kan koges ned til forberedelse.

Det er det bedste du kan gøre. Og ja, jeg ved det tager lidt tid, men tro mig, den tid er godt givet ud.

Forbered dig så du ved hvad du går efter, og så du er mere sikker på, at det du køber fungerer med det du har i garderoben.

God fornøjelse med efterårsshoppingen.

Kærlig hilsen

Karina

P.S. Vil du have hjælp til få overblik over de muligheder der er i din garderobe, som den er nu? Og hvad du evt. kan supplere med så den fungerer endnu bedre? Så book et garderobetjek.

Ja tak, Karina! Jeg vil gerne have en garderobe der fungerer (læs garderobetjek her)

Tina fik et garderobetjek. Læs hvad hun fik ud af det her:

Jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde mange gode ting i mit garderobeskab, selvom jeg ofte har åbnet det, og tænkt: ”jeg har ikke noget at tage på…..” Jeg fik gode tips til kombination af tøjet, og gode råd om, hvilke basisvarer jeg med fordel kunne købe. Desuden fik jeg god plads i klædeskabet.

Jeg tør godt sige, at pengene er givet godt ud, for jeg slipper for at gøre flere fejlkøb, hvis ellers jeg husker, hvad Karina har lært mig.

Og jeg synes forarbejdet med selv at skulle sortere tøjet i 5 bunker var super godt.

Stylingsråd om snit og farver var meget brugbare, og det blev synliggjort, så jeg ikke er i tvivl fremover. Især omkring længden på nederdele og leggings, og vandrette skæringer, som ikke skal være på det bredeste punkt.

Jeg kan varmt anbefale et besøg af Karina. Hun er ærlig, dygtig og fanger lynhurtigt ens stil.

Så en 10’er op skalaen 1-10, for jeg kunne ikke ønske mig mere.

Tina Brandt Thomsen, 45 år

Ja tak! Jeg vil også have mere ud af det tøj jeg allerede har (læs om garderobetjek her)

 

 

Sådan får du lange ben (5 tips der får dine ben til at se længere ud)

Har du set de der kvinder, der har ben som aldrig ser ud til at de stoppe?

Det kan jeg ikke love dig du får, men med disse tips kan jeg love dig, at du får det bedste ud af de ben du har.

Her få du 5 tips til hvordan du får dine ben til at se længere ud.

#1 Samme farve

Hold sko og underdel i samme farve. Dvs. bukser og sko i samme farve og nederdel, strømper og sko i samme farve. Det giver en helhed uden markante overskæringer og længere ben.

bbi7792_blackcalf80v2da2153724390_blackdenim

#2 Nude sko

Sko i en farve der passer (nogenlunde) til din hudfarve. Det handler igen og at samme farve forlænger. Hvis du samtidig vælger de nude sko med hæl, så skal du bare se løjer 😉

bbi9539_taupeoldwestbob50299067_lightbeige_270mabq59450001_nature_110 clr26106009_beige

#3 Høj talje

Vælg underdele med høj talje. Det gør synsmæssigt at din underkrop virker længere og dermed også dine ben. Lad din overdel slutte ved taljen eller kom din overdel ind i underdelen.

ss06653121_darkbluewol14479_navyblackccn1541443_cassoprintganf1005_dressblues

#4 Lodrette striber/mønstre

Brug bukser eller strømpebukser med striber eller mønstre det danner lodrette linjer. Det trækker blikket lodret og gør at dine ben virker længere. Mønstret kan sagtens være tone i tone hvis du ikke er til kontraster.

iw30100161_snake_10913 whd437114693_black dec916880_grey

#5 En farve fra top til tå

Vælg samme farve i både overdel, underdel og sko. Det får ikke bare dine ben til at se længere ud, men gør også at du virker højere.

ec242663_greengables_01218 mbm04612077_emeraldgreen_429 mbm19334277_emeraldgreen_429 samf15304054_jasperwood

Alt tøj er fra Bootz.com. Klik på billederne for at komme direkte til den enkelte vare.

 

Vil du have hjælp til at fremhæve dine bedste sider? Så kontakt mig og lav en aftale om en personlig styling session. Læs mere her

 

Indlægget indeholder affiliate links. Læs mere her

Ej, det er jeg altså for gammel til!!!

Det er mig på billedet herunder.

I min nye skjorte.

Den er fra ONLY.

Jeg føler mig ret lækker i den.

Mønstret er smukt og den passer perfekt til mig, synes jeg.

 

IMG_9294

Forleden var jeg til fødselsdagsfest. Jeg havde ikke min ONLY skjorte på, men i løbet af dagen faldt snakken på ONLY og andre tøjmærker.

Jeg sad til bords med 4 kvinder.

Kender dem godt. Skønne kvinder.

På et tidspunkt snakkede vi om tøj.

Det overraskede mig, at flere synes de var for gamle til at bruge bestemte mærker.

Okay, vi er alle passeret 35, men alligevel.

Virkelig!

Et af mærkerne der blev nævnt var ONLY.

Ja, men de laver da også mest tøj til helt unge piger, Karina, tænker du måske.

Og ja, de laver noget tøj, jeg også synes er for ungt. F.eks. synes jeg ikke, kvinder over en vis alder skal vælge de super korte afklippede denim shorts, hvor ballerne titter frem nedenunder. Eller de super korte mini kjoler til hverdag.

Men at vælge er mærke helt fra, fordi de markedsfører deres tøj til unge piger, synes jeg er synd.

Hvis du finder et stykke tøj (eller flere) som du

føler dig tilpas i

føler dig lækker i

tænker det lige er dig.

Hvorfor så lade være med at købe det bare fordi der står ONLY i nakken, eller HM DIVIDED, eller GINA TRICOT eller …… (udfyld selv med det mærke du tænker på)

Det du skal gøre er at style det, så passer til dig, din figur og dit liv.

Hvis du gør det, kommer du ikke til at ligne din niece på 15, bare fordi der står et bestemt mærke i nakken på dit tøj, men en smuk kvinde på lige din alder (eller måske fem år yngre 😉 )

DET VIGTIGSTE ER AT DU FØLER DIG TILPAS!

P.s. Vil du også føle dig tilpas i dit tøj? Vide hvad der klæder dig og din figur? Have en garderobe der er fyldt med muligheder? Så book et Garderobetjek eller et Stiltjek.

 

 

 

Det er varmt udenfor – alligevel drømmer jeg om dette tørklæde

Jeg ved det! Der er varmt i dag. Og det er skønt, synes jeg.

Alligevel drømmer jeg om et tørklæde som det på billedet (undskyld billedkvaliteten 😉 ). Jeg vil bruge det til sensommerens køligere dage, hvor det endnu ikke er nødvendigt med en jakke. Og selvfølgelig sammen med jakker senere på året.

Uhh, jeg synes det er fint.

Billede 05-08-15 15.35.06

Hvad med dig? Er du begyndt at drømme om noget af det nye efterårstøj? Skriv en kommentar.

★ Er du usikker på, hvilke snit der fremhæver dine bedste sider? Usikker på hvad du mangler i din garderobe til efteråret? Se hvordan jeg kan hjælpe dig her.

 

Fine second-hand fund – undgå fejlkøb

Second-hand fund - personligstyling.dk

Du kan virkelig gøre nogle fine billige fund, second-hand.

I går var jeg ude for at finde rekvisitter til madbilleder, til min anden blog, renvanilje.dk. Det fandt jeg ikke men jeg fandt de 3 ting, på det første billede, som jeg synes er rigtig fine.

Et træarmbånd, et armbånd med slangeprint og en sølvfarvet kæde med en stor fjer.

Pris i alt 28 kr 😀

Jeg har stylet det med.

Træarmbånd – stylet med ballerinasko med dyreprint og ensfarvet sort silkekjole.

Armbånd med slangeprint – stylet med lidt mere kant. Printmix og hvide sandaler.

Sølvfarvet kæde – kortet af i den længde jeg vil have den. Den kommer jeg til at bruge til næsten alt i mit klædeskab.

Hvis du ikke får det brugt, er det stadig fejlkøb og penge ud af vinduet.

Når du handler second-hand, så tænk over hvad du vil style dine køb sammen med, inden du køber. Lige som med udsalg, kan det godt være second-hand køb er billige, men hvis du ikke får det brugt, så er stadig fejlkøb og penge ud af vinduet.

★ Vil du være mere sikker på, hvad du skal gå efter, når du handler tøj og tilbehør? Klik her og se hvordan jeg kan hjælpe dig

 

Hold orden i dine smykker! (#2 af 2) DIY

Diy

Kender du det her?

IMG_8958

Eller det her?

IMG_8971

Og når du så tager kæderne op, så filtre de ind i hinanden, det er så irriterende!

Her er en måde du kan have orden og overblik på en billig, simpel og flot måde. Lige til at hænge ind i dit garderobeskab.

Du skal bruge:

✓ Bøjler

✓ Stof – bøjlens bredde x det antal bøjler du vil lave (jeg lavede 3 bøjler og brugte 60 cm bomuldslærred i 150 cm bredde)

✓ Sikkerhedsnåle i forskellige størrelser

IMG_8929

Læg bøjlen på stoffet langs den faste kant. Tegn en streg, så stoffet passer inden i bøjlen.

IMG_8932

Klip et lille hak og riv stoffet hele vejen over. Hvis ikke du kan rive dit stof, klipper du bare i stedet.

IMG_8933

Fold stoffet på tværs, så det er lige langt på begge sider.

Stryg det, hvis du synes det trænger til det.

Kom stoffet over bøjlen, så bøjlen ligger helt op til folden.

Hæng dine kæder på med sikkerhedsnåle. Sikkerhedsnålen skal igennem begge stykker stof. Det holder stoffet på plads.

IMG_8940

Herunder kan du se det færdige resultat med kæder…

IMG_8990

…Og øreringe

IMG_8996

IMG_8995

Hvad synes du? Kan du bruge ideen til noget?

Læs #1 om orden i ringe her

De bedste hilsner

Karina

★ Vil du gerne gerne have personlig vejledning om din stil? Læs mere her

Hvad siger kunderne: